FORSTÅ DINE DRØMME, DR2

Det sker for os alle hver eneste nat. Mens vi ikke er ved bevidsthed, lammes vores krop, og vi bliver hjemsøgt at bizarre, trivielle og nogle gange uhyggelige hallucinationer. Men hvorfor det sker, ved ingen helt præcist. 

Alligevel er drømme til alle tider blevet tillagt stor symbolsk betydning og er blevet anset som en vigtig indsigt i underbevidsthedens dybe hemmeligheder.

Og videnskaben har endnu ikke kunne give os endeligt svar på, hvorfor vi drømmer, det vi gør, og hvad vi skal bruge drømmene til.

I denne temalørdag går vi på opdagelse helt nede i den dybeste underbevidsthed: hvad betyder vores drømme? Og hvad kan vi bruge dem til?

Og så undersøger vi, om det er muligt at tage kontrollen over sine drømme og selv vælge, hvad vi vil drømme om.